Pizzafilosofi & Historie

- En pizza, flere pizze! -
En pizza i flertal kaldes pizze på italiensk, og vores pizzafilosofi sværger til den italienske skole.
Her finder du primært to pizzareligioner; den napolitanske og den romerske og vi er forelskede og gift med den Romerske: Ultra-tynde bunde med en sprød, luftig skorpe toppet med de bedste råvarer vi kan få fingrene i: Håndplukket charcuteri, egnsbestemte oste og vores egen tomatsovs.

Et unikt håndværk, tilsat de bedste gastronomiske ægteskaber. Det er pizzalove hos Gorm’s.


- Der var engang -

I 2007 rejste en lille rødhåret bornholmer fra Svaneke til København. Med sig havde han sin hemmelige opskrift på verdens bedste pizzadej og ønsket om at sprede sin pizzakærlighed hos københavnerne. Bornholmeren fandt fem gode venner, som var ligeså vilde med hans pizze, som de var med hjertelig madglæde og Italiens gode råvarer.


Sammen har de seks venner opbygget Gorm’s Pizza, der startede med en enkelt restaurant i 2008. Siden er vi vokset stødt og har stadig flere restauranter på tegnebrættet. I alt sin enkelhed har Gorm’s udviklet sig fra at være et folkeligt madkoncept, på en tidløs italiensk inspireret enoteca, til nu også at omfatte mere moderne restauranter for kærestepar, vennegrupper og familier, samt vores take away, hvor vores mad bestilles og tages med lige der hen, hvor vores gæster har lyst.


Vi arbejder som altid med de bedste råvarer. Det ændrer sig aldrig. Vi besøger jævnligt udvalgte producenter i Italien for at håndplukke råvarer fra støvlelandet, som suppleres med gode nordiske specialiteter af den fineste kvalitet. Derfor kan vi levere en original pizza-oplevelse hver gang – det er det, vi brænder for. Råvarerne og konstant fokus på kvalitet er i vores DNA, som surdej er i vores pizzabund.

#pizzalove

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.